I juli måned var 21 danske spejdere på Roverway i Holland sammen med 3000 andre spejdere fra hele verden. Én af de danske deltagere var Bibi fra Oure – læs hendes oplevelser her.

Hej og velkommen.

Sæt dig godt til rette og lad mig fortælle dig om min første internationale spejderlejr.

Mit navn er Bibi og for mig startede lejren en dag før de andre, da jeg ankom en dag for tidligt til lufthavnen…helt alene og i en smule panik.. jep det skete faktisk. Men så prøver vi da bare igen i morgen.

Vi var 21 afsted fra Danmark fordelt på tre patruljer, hvor jeg selvfølgelig var i den bedste. Vi mødtes i lufthavnen, og vi var der alle sammen, alt var godt, men så nemt skulle det ikke gå, for efter en halv time fik vi beskeden at vores fly var aflyst, og det næste gik først efter 8 timer… okay, men så ventede vi da bare… haha så nemt skal det da ikke være. Det nye fly blev også 1,5 time forsinket. MEN så kom vi da så også afsted, endelig.

Vi tilbragte de første fire dage i Amsterdam, hvor vi rendte rundt på må og få og mødte utallige andre spejdere fra hele verden. Jeg nåede at se en ”World press photos” udstilling, jeg var på kanalrundfart, science museum, Hard Rock café, Escape room og SÅ mange andre ting sammen med de danske spejdere.

Så startede den officielle lejr i Haag. Over 3000 unge spejdere mellem 16-25 år var forsamlet på en strand hvor vi tilbragte en dag. Vi badede, legede og sov også en del. Min patrulje gik i krig med et gigantisk sandslot.

Så kom tiden til åbningsceremonien med små taler fra blandt andet hovedarrangørerne af Roverway, og selvfølgelig en MASSE musik og dans til solen for længst var sunket ned i havet. At sove på en strand er ikke noget jeg anbefaler. For det første er sand super blødt og irriterende hårdt at gå i, og om dagen var det oven i købet også ekstremt varmt, næsten brændende. Om natten forventede vi at vi kunne ligge os ned og sove på et blødt underlag, men sand er sten hårdt når ens vægt bliver fordelt på det. Det var super koldt for der var intet til at holde på varmen andet end sand. Det værste var dog om morgen, da vi vågnede, og der ikke var ét sted, der ikke var fyldt med sand. Sand er ikke bare sådan lige at fjerne… så jeg har stadig sand i min taske, mine sko og stort set resten af mine ting.

De næste dage var spækket med oplevelser og nye internationale venner fra Norge, Schweiz, Portugal, Østrig og resten af verden. De over 3000 spejdere var fordelt ud på en hel masse forskellige paths. Min patrulje var på path 19, hvor vi blandt andet var ude at se sæler, vi sov på et fort, gik 12 km i 35 graders varme, så på klitter, var på stranden, hyggede os og slappede af.

Så kom tiden til hovedlejren i Zeewolde med lidt køligere vejr, heldigvis. Vi havde aktiviteter både på vandet og på land. Når solen gik ned, fyrede vi op under musikken, og vi dansede i de alt for varme telte, hvor der blev serveret alt fra drikkevare til currywurst. Lejrens band ”Roverband” optrådte også en del gange med lejrens sang ”Leave your mark,” som der da blev skrålet med på og danset til på livet løs.

Det fantastiske vejr blev udnyttet til fulde, og mange, inklusiv mig, tilbragte mange timer siddende på badebroen i søen, som vores lejr lå lige ved siden af. Spejderlejr er en effektiv måde at lære hinanden at kende på, for når man bruger 2 timer, hvis ikke mere, på bare at snakke om sit liv, med en man mødte for 13 dage siden, så bliver man hurtigt tætte.

Men alt har jo en ende også Roverway, og da det sluttede kørte sangbøgerne på rundtur, og de sidste mærker og tørklæder blev byttet til evige minder i materiel form.

Hjemturen gik betydeligt nemmere end rejsen derud, hvilket jeg var glad for, for jeg var træt.

Men vil jeg anbefale det? JA. Det er en helt uforglemmelig oplevelse, som man ikke kommer til at fortryde at man bruger sine penge på. Så hvis du får chancen så grib den, pak din rygsæk og så afsted.

Selvfølgelig er der også, de ikke så super dage. Jeg nåede at være syg og jeg savnede da også vennerne derhjemme og efterskolen, men sådan er livet, og hvis man bare giver mulighederne, der dukker op i livet en chance så går det hele nok. Det gør det i hvert fald for mig.