Nu begynder vi så småt at må lave spejdermøder igen (med forbehold). Mange kredse laver online spejdermøder, og få kredse er allerede begyndt med de fysiske spejdermøder. Det betyder at der ikke vil komme flere KarantæneSpejd-aktiviteter op. Vi skal selvfølgelig afslutte på en god måde, og hvilken anden måde at slutte et “forløb” på, end at få et mærke? Derfor skal du selvfølgelig have et mærke for din indsats – men du skal selv lave det. Hvis du har lavet mindst syv KarantæneSpejd-aktiviteter, har du fortjent mærket. Hvis du ikke har lavet syv, kan du jo nå det endnu. Find alle aktiviteterne her.
Lav dit eget mærke
På billedet herunder, kan du se hvordan mærket skal se ud. Mærket er sekskantet, og alle seks kanter skal være ca. 2 cm. Du kan lave mærket ved at tegne og laminere det, du kan sy det, male det på en træklods, tegne på krympeplast (her skal du være opmærksom på hvor meget det krymper, så det får den rette størrelse når det er færdigt) eller du kan selv finde på noget andet. Kun fantasien sætter grænser.