I 1951 udkom “Spejderdage”: En fantastisk spejderbog efter datidens – og såmænd også nutidens – målestok. Skrevet af H.C. Barkan, der i mange år var synonym med Baptistspejderne. Vi har lånt H.C. Barkans indledende afsnit om historien:

De første pionerer
Spejderbevægelsens historie indenfor Det Danske Baptistsamfund begyndte allerede omkring 1920. I forskellige af menighederne indså man betydningen af spejder-arbejdet eller i alle tilfælde et uniformeret arbejde som middel til at knytte de større børn til søndagsskole og menighed. Flere steder oprettedes omkring 1922—25 spejdertroppe under Det Danske Spejderkorps og med tilknytning til den stedlige baptistmenighed. Karakteristisk for de følgende 20 år er måske dette lille træk fra en af menighederne: Søndagsskolelærerne havde vedtaget at oprette et uniformeret drengearbejde, begyndelsen blev gjort, man tog på ture og lejre, men drengene var ikke tilfredse hermed, de ville være spejdere, og resultatet blev, at troppen blev tilsluttet Det Danske Spejderkorps. Flere steder gik spejderarbejdet nu godt i nogle år, men efterhånden blev det desværre således, de fleste steder, at tilhørsforholdet til menigheden slappedes, og omkring 1929 var enhver forbindelse mellem spejdertroppene og menigheden afbrudt. Enkelte af troppene fortsatte at eksistere under Det danske Spejderkorps og består endnu.

Drømmen realiseres
1929 tog danske baptisters søndagsskoleudvalg tanken om et uniformeret drengearbejde op. Der blev nedsat et udvalg til at forberede oprettelsen af et særligt drengeforbund, men sporene skræmte, så i stedet for at søge forbindelse med den danske spejderbevægelse søgte man tilknytning til det store engelske drengekorps, The Boys Brigade, det samme korps som FDF står i tilknytning til. Efter udvalgets arbejde og forskellige forhandlinger med FDF og The Boys Brigade, vedtoges det på Danske Baptisters Ungdomsforbunds årsmøde i Århus den 2. juli 1930 at oprette Danske Baptisters Drengeforbund.

Der blev udarbejdet grundlov og vedtægter, korpsets formål: At fremme Kristi herredømme blandt drenge, fastsloges. Valgsproget: “Sund og sand i sjæl og sind” og mottoet: “for Kristus og for menigheden” ligeledes, og som arbejdsstof for kredsene nævntes: gymnastik, samariterøvelser, marchture, livredning, lysbilleder, foredrag osv. Om uniformen herskede der i starten lidt uvished. Skulle man bruge Boys Brigades, med bandoler og skråhuer osv. eller skulle man indføre egen uniform. Resultatet blev til sidst, at man valgte den uniform, vi stort set bruger i dag: blå bluse, korte blå benklæder eller sportsbenklæder og grønt halstørklæde.

Den 17. maj 1931 stiftedes så den første kreds i Odense med Værkfører V. Christensen som kredsfører, og senere samme år en kreds i Kristuskirken i København. Korpset, eller – som det dengang hed – forbundet, var nu en realitet.