I 1970 var der igen skandinavisk baptistspejderlejr, denne gang på Tromøy, en herlig skærgårdsø ved Arendal i Norge. Ved førerstævnet 1971 i Århus måtte pigespejderne tage afsked med deres chef gennem 17 år, Grethe Grarup. Få har som Grethe på samme tid haft det store overblik og sans for detaljen, været inspirerende og gået hele vejen med – og midt i alle papirdynger og skrivebordskampe altid haft øje for den pige, om hvem det hele drejede sig. Hannah Fenger overtog roret efter Grethe og startede ihærdigt med et projekt, der skulle bringe en gruppe førere til Burundi i 1972, en rejse, som måtte aflyses i sidste øjeblik på grund at en rystende massakre, der kostede mange af baptistsamfundets ledere i Burundi livet.

Førerstævnet 1973 var skelsættende, idet man vedtog, at pige- og drengekorpset skulle sammenlægges til ét korps, Danske Baptisters Spejderkorps, og at vi fremover skulle arbejde i den såkaldte 4-deling, (flok, trop, gruppe og RS). Samme år var der for første gang fælles korpslejr på Øksedal, “Afrikalejren”,et navn der igen antyder korpsets engagement i ydremission og u-landsarbejde.

1974 fik piger og drenge samme spejderchef, da drengespejderne ved Sven Toldams fratræden valgte Hannah Fenger som deres spejderchef. Ny grundlov og nye vedtægter samt nyt korpsmærke blev endeligt godkendt, og man vedtog ligeledes en stor og betydelig udvidelse af Øksedal, et byggeri som stod færdig i 1976.

Undervejs var korpset i 1975 blevet medlem af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), ligesom vi året efter blev medlem af Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. Samme år fratrådte Hannah Fenger som spejderchef og Inge Jensen valgtes i hendes sted, mens Niels Christensen blev vicespejderchef. Begge fik deres ilddåb på den skandinaviske baptistspejderlejr med ca. 1200 deltagere på Øksedal samme sommer, en lejr med strålende sol, midsommerfest og godt nordisk fællesskab.

I 1976 fik drengespejderne en observatørstatus i Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere, samtidige med at pigerne fik fuldgyldigt medlemsskab af Pigespejdernes Fællesråd Danmark.

I 1978 flyttede korpskontoret til egne lokaler i Ålborg, idet korpset havde erhvervet en nedlagt forretning på Gl. Gugvej, og John Kristensen ansattes på halv tid som korpssekretær. Korpset modtog for første gang tilskud via tipsmidlerne, og på førerstævnet godkendtes det ny førertræningssystem.

I 1979 begyndte man for alvor at tage fat på projektet Afrika-81, en opgave fælles med ungdomsforbundet, som dels skulle være en bred og almindelig orientering i korpset om børns og unges vilkår i et udviklingsland, dels skulle ende med en arbejdslejr i Rwanda-Burundi for en gruppe af unge.