Vores helt egen Christine Strøm, fik i marts måned uddelt Pigespejdernes Fællesråd Danmarks sølvnål.
Sølvnålen tildeles personer der har ydet en særlig indsats af længere varighed til gavn for pigespejderarbejdet i Danmark eller verden.
Christine Strøm har ydet en særlig indsats for pigespejderarbejdet i forbindelse med hendes rolle i Pigespejdernes Fællesråd som fast referent og støtte. Som fast referent har Christine sørget for strømlining i pigespejderarbejdet i Danmark og sikret struktur og god organisering på processer.
Christine har ydermere hjulpet til med sparring og erfaring, ved behov i IC-gruppen og til pigespejderbevægelsen. Hendes aktive rolle har været med til at styrke pigespejderarbejdet i Danmark og fremtidens pigespejdere.
Emilie Hyllested Burgaard, Formand for Det Internationale Fællesråd og IC’er for Det Danske Spejderkorps udtaler:
”Christine Strøm har været med til at skabe nogle gode rammer for Pigespejdernes Fællesråd Danmark og har ydet støtte og sparring, når der har været behov for det i IC-gruppen. Uagtet om det handlede om
konferenceforberedelse, historiske tiltag eller nye idéer.
De rammer som Christine Strøm har været med til at sætte i Pigespejdernes Fællesråd gennem Admin arbejdsgruppen, har været inspiration til videreførelse i det nye Internationale Fællesråd. En stor tak til Christine.”
Christines indsats har været præget af passion for pigespejderbevægelsen, omsorg og god organisering, som gør hende til et forbillede for andre frivillige.
Vi er stolte af Christine og hendes store arbejde! Tak!