Kære medlemmer, kredse og korps.
Hermed indkaldes alle medlemmer af Danske Baptisters Spejderkorps til Førerstævne i Vrå Baptistkirke d. 3.-4. maj 2025. Medlemmer under 15 år skal repræsenteres af en forælder eller værge.
Stævnet starter lørdag kl. 08.30 (med mulighed for ankomst fredag aften) og slutter igen søndag efter frokost.
Forslag til debat og vedtagelse på Førerstævnet skal være indsendt til Korpskontoret (dbs@dbs.dk) senest mandag d. 3. marts 2025. Forslag skal være stillet af enten en kreds, division eller mindst seks førere i forening.
På førerstævnet i 2025 vil der være suppleringsvalg til Korpsrådet.
Invitation, program og al praktisk information om blandt andet tilmelding følger.
Med spejderhilsen på vegne af Korpsrådet
Forretningsudvalget