Vendsyssel har meget at byde på, og det er ikke bare skøn natur og et fantastisk lys over landsdelen der kan lokkes med.
I Nordjylland har stærke kræfter nemlig lavet et førerstævne med fokus på korpsånd, fællesskab og sammenhold under temaet ”Lad os flytte et fyr”.
Temaet henviser selvfølgelig til det berømte Rubjerg Knude fyr, som en gæv murermester fra Vendsyssel flyttede, selvom det virkede som en umulig opgave.
Lidt de samme kan vi sige om opgaven med at vende udviklingen i vores skønne korps, og det er netop det vi skal bruge korpsånd, fællesskab og sammenhold til.
Jo flere vi er i fællesskabet til førerstævnet, jo bedre bliver vores sammenhold også, og derfor har korpsrådet besluttet at holde prisen for førerstævnet lavt i år, så alle kan være med til at skabe fremtidens korps.
Førerstævnet er et godt sted at skabe både nye venskaber og netværk på tværs af korpset, og går du med tanker om at være med til at arrangere eller afvikle fx træninger, WOW arrangementer eller deltage i udvalgsarbejde, så skal du helt sikkert med på førerstævnet.
For de unge og modige, byder årets førerstævnet på et helt særlig tilbud. 1. Holdet er nemlig tilbage efter nogle års fravær. 1. Holdet er for dem som deltager for første eller anden gang på førerstævnet, hvor der vil være råd og vejledning om hvad et forretningsmøde er, hvad det helt præcist er vi stemmer om, hvordan du kan være med til at forme fremtiden korps og så er det også sociale aktiviteter for 1. Holdet.
Vel mødt til et brag af et førerstævne i Vrå – læs meget mere her
Spejderhilsener
Korpsrådet