Gildespejdere er tidligere spejdere, som af den ene eller den anden grund stopper med det aktive spejderarbejde.
Gennem gilderne kan gamle spejdere bevare kontakten til det lokale spejderarbejde og til gamle spejdervenner.
Hos Baptistspejderne har vi 6 gilder rundt omkring i landet, og en Landsgildegruppe, som består af de gildespejdere, der ikke har et gilde, hvor de bor.
Hvad laver gildespejdere?
Gildespejdere laver fælles arrangementer – fx udflugter til spændende steder og foredrag med spænde mennesker.
De lokale gilder støtter også deres spejderkreds med løsning af alverdens opgaver. Det er forskelligt fra gilde til gilde, og du kan som gildespejder være med til at påvirke, hvad I skal hjælpe med.
Hvem kan blive gildespejder?
Alle kan være gildespejder. Der er ingen aldersgrænse for at blive gildespejder. Gildet er for de spejdere, som ikke længere er aktive i deres spejderkreds, men som stadig vil holde tilknytningen til spejderarbejdet.