Som I måske har hørt fra jeres kredsfører eller set på Facebook, så har korpsrådet valgt at udskyde vores Førerstævne, som vi skulle have afholdt d. 5.-6. juni 2021 på Ungdomsøen, da det desværre ikke ser ud til at det kunne afholdes inden for COVID-19 retningslinjerne og samtidig overholde vores vedtægter.
I stedet afholder korpset en DBS-dag på Ungdomsøen lørdag d. 5. juni (se anden nyhed).
Førerstævnets formelle del afholdes i stedet som et endagsarrangement i august eller september et sted midt i landet – mere info følger snarest.