Lørdag d. 28. marts inviterede Tølløsespejderne til rekorddag midt i Tølløse by. Tanken var, at rykke
spejderarbejdet fra vores dejlige område i Tølløseskoven og ind i byens kerne. Vi havde fået tilladelse til at
bruge en åben plads bag Brugsen midt i byen.
Sammen som kreds bød vi byens børn og voksne på små
rekordaktiviteter. Hvem kunne flest knob (eller lære flest)? Hvem var hurtigst til at morse? Hvem lavede det
flotteste snobrød? Og hvem kunne stable det højeste tårn af skuresvampe?
Dagen igennem var flere børn forbi og deltog i de små rekordaktiviteter. Hele dagen kulminerede, da vi som afslutning ville slå
Danmarksrekorden i længste bananasplit. Rekorden, vi skulle slå, var 51,6 meter og blev lavet af en flok
KFUM-spejdere fra Djursland. Sammen med Tølløse by lykkedes det os at slå rekorden med 0,8 meter, så vi
endte med en bananasplit på 52,4 meter – svarende til mere end 300 portioner. Det er mange portioner,
men heldigvis hjalp de mange glade spejdere, byens børn og voksne godt til, og vi fik delt langt størstedelen
ud.
Konklusionen på dagen var, at det helt sikkert er et arrangement, vi bør overveje igen. Flere børn sagde
nemlig: “Det må I altså gøre igen!” Vi takker korpset for støtten og håber, at vores lille arrangement måske
kan give flere spejdere i Tølløse og inspirere jeres lokale spejderarbejde.
-
-
Foto: Bent Hylleberg
-
-
Foto: Bent Hylleberg
-