• Programstof
  • Øksedal
  • Kalender
  • Mail
  • Medlemsservice
  • Presse
  • Korpsbutikken
  • INTERNnet
  • Kontakt
Danske
Søg
  • Førerstævne
  • Om os
    • Historien
    • Organisationen
    • Samarbejde
    • Strategi
  • Bliv spejder
    • Hvorfor spejder?
    • Ny spejder?
    • Find os
  • Bliv frivillig
    • Frivillig hos os?
    • Find os
    • Mød en frivillig
  • Projekter
    • YEGO
    • JOTI/JOTA
    • Spejderhjælpen
  • Støt os
    • Støt økonomisk
    • Bliv samarbejdspartner
Du er her:  Hjem   /   Vedtægter relevant for førerstævnet

Vedtægter relevant for førerstævnet

Førerstævne | 4. februar 2022
single-detail-img



Vedtægter relevant for Førerstævnet

§ 12. Førerstævnet

Stk 1. Korpsets øverste myndighed er Førerstævnet, der afholdes en gang om året, hvor alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal repræsenteres af forælder eller værge.

Stk 2. Hver stemmeberettiget deltager på Førerstævnet repræsenterer én stemme. Et medlem kan ikke samtidig repræsentere sig selv og andre medlemmer, herunder medlemmer under 15 år.

Stk 3. Førerstævnets formål er:

A) Ved forhandlinger at tage stilling til forslag vedrørende korpsets arbejde.

B) Gennem foredrag, instruktioner, samtaler og lignende at dygtiggøre deltagerne i spejderarbejdet med korpsets formål for øje.

Stk 4. Dagsorden for Førerstævnets forretningsmøde skal bl.a. indeholde:

A) Forelæggelse af korpsets beretning.

B) Forelæggelse af årsregnskab.

C) Valg til Korpsrådet (hvert andet år). Dog med mulighed for suppleringsvalg mellem valgperioden.

D) Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent.

E) Behandling af indkomne forslag.

Stk 5. Forslag til Førerstævnets behandling kan indgives af Korpsråd, kredse og divisioner eller mindst seks førere i forening. Forslag skal være indsendt til Korpsrådet via korpskontoret jf. § 17, stk. 2, senest to måneder før Førerstævnet.

Stk 6. Beslutninger på Førerstævnet sker ved simpelt flertal, hvor ikke særlige regler er fastsat i vedtægten. Afstemningen foretages skriftligt, såfremt to af Førerstævnets stemmeberettigede deltagere fremsætter ønske herom, eller når dirigenterne bestemmer det.

Stk 7. På Førerstævnet kan beslutninger kun tages om de forslag, der har været optager på dagsordenen. Ændringsforslag kan dog fremsættes og behandles på Førerstævnet.

Stk 8. Hvor intet andet er fastsat, drager Korpsrådet omsorg for udførelse af Førerstævnets beslutninger.

Stk 9. Førerstævnet kan ved forretningsorden fastætte nærmere regler for forretningsmødets afvikling.

 

§ 13. Korpsrådet

Stk 1. Korpset ledes under ansvar over for Førerstævnet af et Korpsråd som eneste beslutningsberettigende organ mellem førerstævnerne.

Stk 2. Korpsrådet består af 10 medlemmer: Korpsrådsformand, spejderchef, vicespejderchef, korpskasserer og seks medlemmer.

Stk 3. Korpsrådet nedsætter et forretningsudvalg til at lede det dagslige arbejde mellem korpsrådsmøderne. Korpsrådet kan delegere sine beføjelser til Forretningsudvalget.

Stk 4. Korpsrådets medlemmer kan ikke lade sig repræsentere af suppleanter.

Stk 5. Kun medlemmer af korpset er valgbare til Korpsrådet. Såfremt medlemmer under 15 år ønsker at stille op til Korpsrådet skal de lade sig repræsentere af en forælder eller værge.

 

§ 14. Korpsrådets opgaver

Stk 1. Varetagelse af korpsets interesser udadtil og styrkelse af fællesskabet med Baptistkirken i Danmark, med øvrige spejderkorps i ind- og udland, samt i øvrigt med organisationer med hvilke, der findes interessefællesskab.

Stk 2. Sikre rammerne for korpsets arrangementer (Førerstævner, førertræninger, internationalt arbejde, kommunikation mv.).

Stk 3. Udarbejdelse og behandling af forslag til Førerstævnet vedrørende korpset arbejde.

Stk 4. Sikre at der er tidssvarende arbejdsstof til kredsene.

Stk 5. Ansættelse og afskedigelse af korpsets ansatte, herunder fastsættelse af arbejdsområder, aflønning mv.

Stk 6. Fordeling af korpsets arbejde mellem korpskontor, korpskonsulenter mv.

Stk 7. Korpsrådet nedsætter udvalg og udpeger formænd og øvrige medlemmer til disse. Hvert udvalg udstyres med et kommissorium. Der bør tilstræbes, at højst 2/3 af et udvalg er af samme køn.

Stk 8. Der skal annonceres efter medlemmer til alle korpsrådsnedsatte udvalg.

Stk 9. Valg af repræsentanter til bestyrelser, udvalg, råd mv. hvor korpset lader sig repræsentere.

Stk 10.  Udpegning af International Commissioner (PFD) og Vice International Commissioner (DSC).

Stk 11.  Korpsrådet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

 

§ 15. Valg til korpsrådet

Stk 1. Der vælges hvert andet år på Førerstævnet en spejderchef og en vicespejderchef, der bør være af hvert sit køn. Genvalg kan finde sted. De opstillede kandidater, der ved afstemningen opnår over halvdelen af de afgivne stemmer, er valgt. Såfremt der ikke opnås valg til den ene eller begge poster, foretages valg blandt de kandidater, der ved første afstemning har opnået mindst 10 stemmer til den pågældende post. Almindeligt stemmeflertal er afgørende.

Stk 2. Der vælges ligeledes hvert andet år kasserer og syv menige medlemmer. Korpsrådet vælger korpsrådsformanden blandt sin midte.

Stk 3. Valgene foregår skriftligt og foretages på lige år, og alle valg gælder for to år, jf. dog stk. 6.

Stk 4. Bliver en af posterne som spejderchef eller vicespejderchef ledige i funktionsperioden konstituerer Korpsrådet ud af sin midte en ny spejderchef eller vicespejderchef indtil næste Førerstævne.

Stk 5. Bliver posten som korpskasserer ledig i funktionsperioden, konstituerer Korpsrådet en ny korpskasserer indtil næste Førerstævne. Vælges der ikke en korpskasserer på Førerstævnet, kan Korpsrådet konstituere en ny korpskasserer indtil næste Førerstævne.

Stk 6. Vælges der ikke et helt korpsråd, foretages suppleringsvalg på det efterfølgende Førerstævne. Valgperioden er et år.

 

§ 18. Økonomi

Stk 1. Korpsrådet skal overfor Førerstævnet aflægge driftsregnskab og balance.

Stk 2. Korpsets regnskab føres af korpskassereren.

Stk 3. Korpsets regnskabsår er kalenderåret.

Stk 4. Korpsets regnskab skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor, der vælges af Korpsrådet.

Stk 5. Der betales et årligt korpskontingent for hvert korpsmedlem (inkl. førere). Kontingentets størrelse fastsættes af Førerstævnet efter indstilling fra Korpsrådet. Kontingentet opkræves af kredsene, der hæfter for beløbet over for korpset. Kontingentet fra medlemmer af Korpsgruppen opkræves af Korpskontoret.

Stk 6. Korpsrådet har den bevilligende myndighed i henhold til det på Førerstævnet godkendte budget.

 

§ 20. Vedtægtsændringer

Stk 1. Tilføjelser eller ændringer af korpsvedtægten for Danske Baptisters Spejderkorps kan kun finde sted, når mindst 2/3 af de stemmeberettigede ved et Førerstævne stemme herfor.

Stk 2. Forslag til vedtægtsændringer skal følge § 12 stk. 5. Desuden skal det være offentliggjort senest 14 dage inden Førerstævnet.

Stk 3. Det påhviler alene forslagsstilleren at drage omsorg for offentliggørelsen af forslag til ændringer eller tilføjelser til korpsvedtægten. Offentliggørelsen skal finde sted på en sådan måde, at alle kredse, divisioner og korpsrådsmedlemmer bliver bekendt med forslaget.

Stk 4. Såfremt intet andet er angivet, træder vedtagne forslag i kraft umiddelbart efter Førerstævnet.

 

Korpsets fulde vedtægter kan findes her: https://baptistspejder.dk/DocumentDatabase/vedtaegter-2019/

Læs også

article Førerstævne | Nyheder | 28. marts 2026

Førerstævnehæftet er udsendt!

LÆS MERE
article Førerstævne | Korpsnyt | Nyheder | 28. februar 2026

Tilmelding til Førerstævne 2026 er åben!

LÆS MERE
article Førerstævne | Korpsnyt | Nyheder | 1. December 2025

Indkaldelse til Førerstævne 2026

LÆS MERE
article Førerstævne | Korpsnyt | Nyheder | 28. April 2025

Kandidat til posten som Spejderchef

LÆS MERE
danske

Information

E-mail: dbs@dbs.dk
Telefon: +45 98166250

Korpskontoret
Wagnersvej 33
2450 Kbhvn. SV

Information

  • Førerstævne
  • Om os
  • Bliv spejder
  • Bliv frivillig
  • Kontakt
  • Øksedal

Projekter

  • YEGO
  • JOTI/JOTA
  • Find os

FØLG OS

  • facebook
  • instragram_icon
©2026 Danske Baptisters Spejderkorps | Design og udvikling af Memoo Webbureau - Hosted af Bo-we webbureau

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Klik ok, hvis du acceptere dette? Helt okNej tak Læs mere
Cookiepolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR