Vi har været afsted i næsten 3 måneder og føler os godt tilrette og tilpas i Rwanda. Vi bor lige nu i vores andet hjem, og arbejder hver dag sammen med mange af vores gode venner. Vi har skabt bånd til hinanden og deler en hverdag sammen. En hverdag hvor der bliver arbejdet, snakket, grinet og mest af alt hygget!

Vores relation til de forældreløse børn
 Vi har haft flere fieldtrips og camps sammen med alle børnene og har kun 2 arrangementer tilbage, før vi skal hjem. Vi har lært børnene meget bedre at kende, og de er begyndt at åbne meget mere op for os end før. De er virkelig blevet frimodige og vil meget gerne fortælle deres historier til os. Det er helt sikkert de modigste børn, vi kender. Vores relation til alle børnene er rigtig vigtig, ligesom deres relation til os er vigtig, og det er virkelig dejligt at se kæmpe store smil, hver gang vi mødes med dem.
Sprogbarrieren fylder stadig en del, men vi har efterhånden fundet ud af hvilke lege, børnene allerbedst kan lide. De er også altid engageret, når vi har møder med dem, og de byder altid ind med flere forslag til forskellige lege, som de synes er sjove. Det har ikke været tilfældet, de første gange vi mødtes med dem.

Kluddermor, klappeleg, ”Appelsin, banan og æble leg”, swup, sten-saks-papirkonkurrence og banke-banke-bøf er stadig manges favoritter og bliver hyppigt brugt.
Når vi snakker med børnene, fremhæver de altid legene som noget af det bedste, når vi har haft camp eller været på fieldtrip. Her bliver der grinet og hygget, og lige præcis ved disse lege fylder sprogbarrieren ikke, da vi her ikke behøver den store sproglige kunnen for at kommunikere med hinanden.

Nu har vi næsten ingen tid tilbage, men vi glæder os til det program, vi har. Vi ser frem til vores sidste to fieltrips i de sidste regioner, de bliver forhåbentligt lige så gode som de første tre. Men mon ikke de gør det, de her børn er jo fantastiske at være sammen med