Med bagende sol, og temperaturer på over 30 grader dagligt var det vigtigt at man huskede solcremen. Det mærkede Melia fra Skee og Nicolai fra Rønne da de brugte de sidste dage af sommerferien i skønne Portugal sammen med spejdere fra hele verden.
Det var den 16. udgave af verdensspejder mooten, og varede fra d. 25/7 til d. 3/8. Lejren var som alle internationale begivenheder ikke uden sine udfordringer, men overalt var store smil, gode oplevelser og nye venskaber for alle de deltagende. Lejren åbnede i Lissabon med efterfølgende rundrejse oplevelser fordelt i hele landet inden man samledes på en fælles lejr syd for Porto som dannede rammer om afslutningsceremonien om aftenen på sidste dag.