Danske Baptisters Spejderkorps har hvert år brug for din hjælp. For at kunne søge og modtage momskompentation skal korpset hvert år modtage mindst 100 bidrag á 200 kr. Bidragene opgives til Skat, hvis man ønsker det- i så fald skrives cpr nr. på ved betalingen.
Hvad går bidragene til?
Du vælger selv om dit bidrag skal gå til unge mødre i Rwanda eller til en kreds og dens arbejde.
Læs her mere om projektet -Unge mødre i Rwanda
I Rwanda oplever unge mødre udstødelse, hvis de bliver gravide, inden de er blevet gift. I de sidste tre år har BaptistKirken gennemført et projekt i Butare i det sydlige Rwanda, der har hjulpet 300 unge mødre tilbage i familien, samfundet og kirken. Samtidigt har projektet adresseret nogle af de bagvedliggende ubalancer, der gør, at de unge kvinder – nogle helt ned til 13 år – bliver gravide. Der er både noget med viden om kroppens cyklus, holdninger til drenge/mænds syn på piger og unge kvinder og myndighedernes håndtering af voldtægtssager. Som supplement til de mange gode projektaktiviteter, har Baptistkirken etableret et tillægs-projekt, hvor de allerede har uddannet 30 unge kvinder, som syersker og 30 unge kvinder som frisører. Baptistkirken ønsker nu at køre anden runde, og her kan I være med til at samle ind og altså give uddannelse til 60 unge kvinder, der så bliver i stand til at forsørge deres børn.
Hvis du vil støtte indsamlingen til Rwanda, så skriver du ”Rwanda” på dit bidrag.
Hvis du vil støtte en kreds, så skriver du kredsnavnet på dit bidrag.
Kredsen modtager bidragene ved årets udgang medmindre andet aftales.
Vejledning
Ønsker du at give et bidrag, kan du gøre det på følgende måder:
Direkte til Danske Baptister Spejderkorps
Brug dette link eller brug QR kode
Bidrag til Danske Baptisters Spejderkorps
Scan QR kode

Mobile pay til 39454
Bankoverførsel til Reg. nr: 9102 – Kontonr: 202 57 49602
Det skal fremgå af betalingen, om du støtter Rwanda projektet eller en kreds.
HUSK at oplyse dit CPR-nummer, hvis vi skal indberette dit bidrag til Skat.
Du forpligter dig naturligvis ikke for mere end et engangsbeløb.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte korpskontoret på dbs@dbs.dk