Foto: Mie Nordlund Kragh
Vi har nu været i Rwanda i snart 2 måneder, og vi er faldet rigtig godt til i hovedstaden Kigali. De første par uger blev brugt på at lære Yves, Jeanne og Joshue (de rwandiske ungdomsledere) at kende, da de ikke fik muligheden for at komme til Danmark som planlagt.
Projektet for de forældreløse
Projektet ”Abana B’imana” er oprettet af YEGO, som er et samarbejde mellem Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS). YEGO har siden 2012 samarbejdet med ungdomsforeningen for Baptistkirken i Rwanda (YNC), og projektet Abana B’imana er det 6. projekt, der har kørt i Rwanda siden da.
Abana B’imana, som betyder ”barn af Gud”, handler om forældreløse børn i Rwanda. Projektet stræber efter at forbedre de forældreløses livskvalitet og give dem et håb for en bedre fremtid. Det kommer til at foregå med hjælp fra frivillige i projektet, gennem forskellige lejre, med undervisning og med de såkaldte ”Groups of Hope”, som børnene kan komme i, i deres lokale byer. I Rwanda er dét at have en familie en stor del af ens sociale og økonomiske støtte. Derfor er forældreløse børn en meget sårbar gruppe, der generelt er i risiko, både socialt, økonomisk og følelsesmæssigt. Ved at uddanne frivillige til at engagere sig i denne sårbare gruppe, forbedrer vi Baptistkirken i Rwandas frivillige base, og giver de forældreløse børn adgang til kirken og lokalsamfundet
De første møder med de forældreløse
Indtil videre er der blevet afholdt to workshops med de forældreløse børn, mens vi har været hernede. Den første var et start-møde for ”Groups of Hope” hvor alle 50 børn og 10 frivillige kom til Kigali og mødte hinanden. Der var oplæg om de psykiske problemer, man kan have i forbindelse med at være forældreløs, og hvordan man kan komme igennem de problemer. Derudover var fokusset også på, at de er ligeså̊ elskede og beskyttede af Gud som alle andre.
Den anden workshop, vi har afholdt, var den første workshop, som vi 6 ungdomsledere selv skulle stå for. Vi skal i alt holde 5 workshops, én for hver region, hvor der er 10 børn og 2 frivillige. Workshoppen handlede først og fremmest om at lære børnene og de 2 frivillige endnu bedre at kende. Dernæst havde vi forberedt et oplæg om kropssundhed. Emner såsom generel hygiejne, menstruation-cyklus og pubertet var nogle af vores fokuspunkter. Det blev der både snakket om og stillet spørgsmål til. Workshoppen gik over alle forventninger, og vi fik et meget større indblik i, hvilke spørgsmål og undren børnene går med vedrørende kroppen.
Inden vi kom herned, gik vi rundt med en masse ideer om hvad vi skulle lave med de forældreløse. For en ting er, at undervise dem i noget, men de skal også føle sig trygge og have det sjovt. Derfor var listen af lege og sanglege lang, men vi kan allerede nu se, at de fleste lege ikke vil blive brugt. Sprogbarrieren fylder meget, når man skal prøve at forklare en leg, så derfor skal der helst være så få regler som muligt, og det skal helst også være lege hvor man bruger sproget minimalt. Kluddermor, klappeleg, swup, sten-saks-papir konkurrence og banke-banke-bøf er indtil videre favoritterne, hvor vi alle kan have det maks sjovt.
Vi glæder os meget til resten af ugerne her i Rwanda. Vi har stadig en masse sjove workshops og aktiviteter at se frem til, og vi håber, at de bliver lige så succesfulde som de første. Forhåbentligt kan vi, inden vi tager hjem, se en positiv forandring i de 50 skønne børns hverdag og liv. Og det er bare helt vildt at tænke på, at vi kommer til at bidrage til at give dem et håb for en bedre fremtid.