Endnu et skævt og spøjst år kom og gik. Et år med både nye erfaringer, klassiske spejderarrangementer og stærke fællesskaber på tværs – krydret med en smule coronarestriktioner. Selvom 2021 blev mere uforudsigeligt, end vi først havde regnet med, gjorde det ikke, at vi stod dårligere. Så på trods af omstændighederne oplevede vi den største fremgang i mange år. Hele 6,3% flere blev vi i 2021 – og vi bliver ved med at byde nye spejdere velkommen.
Året startede i et mere roligt tempo, end vi er vant til. Januar og februar plejer at være en højtid for vinterture, opstart efter juleferie og måske endda en forårsrengøring i grej-lokalet. Men for mange blev 2021 til en spejder-start, der foregik foran en skærm. Vi har efterhånden vænnet os til formatet, og de fleste af os er også blevet dygtige til det. Tidligt hen ad foråret fik vi dog grønt lys til at mødes igen for at dyrke vores fællesskab – og til at se et hav af glade spejdere.
Korpsrådets forår bar præg af et arbejde med at skubbe på, for at spejderarbejdet forblev en prioritet i at holde samfundet åbent. Undervejs blev der lagt kræfter og energi i at arbejde for, at vi kunne få lov at holde sommerlejr sammen, afholde vores Førerstævne på en normal måde og lave spejdermøder som normalt. Vi lykkedes med det meste i samarbejde med vores venner fra de andre spejderkorps og DUF.
Vores samarbejde med de andre korps var også i fokus i foråret. Udover at se frem mod en Spejdernes Lejr 2022, brugte vi de udfordringer, vi mødte i planlægningen, til at lave nogle ændringer i SPEJDERNE, som gør, at vi sammen står stærkere i dag. I Korpsrådet ser vi utroligt meget frem til, at vores
samarbejde på tværs bliver ekstra tydeligt, når vi til sommer mødes i Hedeland.
I foråret fik vi endelig set hinanden i øjnene, da korpset inviterede til Kredsdag på Ungdomsøen. For nogle var det deres første møde med øen – for andre var det et kærligt gensyn. Dagen blev brugt på gode snakke og workshops med nye ideer, samt et lille løb rundt på øen – inden dagen sluttede med mad på kajen og lejrbål med udsigt til København.
Efter 1½ år med stilhed på den internationale front, bød foråret endelig på Nordisk Spejderkonference. For første gang i et virtuelt format og endda med et højt antal deltagere fra alle nordiske lande. Konferencen bød på mange gode snakke, erfaringsudvekslinger og nye nordiske initiativer til vores spejdere på tværs af Norden. Hen på sommeren var vi også virtuelt til stede på både WAGGGS’ og WOSMs verdenskonferencer, hvor vi endnu engang kunne klappe stolt af at få genvalgt en dansker ind i WOSMs bestyrelse.
Langt om længe fik vi også set hinanden i øjnene og mærket fællesskabet om et stort fælles lejrbål. Centerlejr 2020 (+1) var endelig en realitet. Vi var cirka halvdelen af korpset samlet på vores spejdercenter i Nordjylland, hvor der var mulighed for at gense sine gamle spejdervenner – og opleve en spejderlejr for første gang. Der skal lyde en stor tak til alle de frivillige, som sørgede for, at der var en lejr til os alle.
Da sommeren var ved at gå på held, var det også tid til endelig at mødes på Førerstævnet. Indviklede restriktioner i foråret havde gjort, at vi udskød Førerstævnet til først på efteråret– i håb om at kunne holde et Førerstævne, hvor vi kunne samle spejdere 10
fra hele landet. Om end det ikke blev helt, som det plejer, så nød vi en dag i hinandens selskab i Århus. På Førerstævnet besluttede vi blandt andet at sætte penge af til, at vi kan ses noget mere på kryds og tværs til et projekt, hvor vi skal blive klogere på, hvordan vi tiltrækker flere ledere – og vi fik valgt to nye medlemmer ind i Korpsrådet. Med glimmer og dans fik vi fejret og dyrket vores foreningsdemokrati.
Senere ud på efteråret blev der afholdt JOTI weekend – denne gang både i Nordjylland og på Vestsjælland. Det var dejligt igen at kunne samle unge mennesker til en virtuel Jamboree med deltagere fra hele verden. Desværre blev den nye variant af førertræningsweekenden for de 13-15-årige ikke afholdt i efteråret, da der var for få, der tilmeldte sig – måske fordi det stadigvæk var svært at samles på tværs af landet. Men heldigvis bliver træningen gennemført i foråret 2022 med fin deltagelse.
Som altid har der i 2021 også været udskiftning i de mennesker, der engagerer sig i Korpsrådet og i korpsets udvalg. Der skal lyde en stor tak til alle jer frivillige, som gør det muligt at drive korpset!
Også tak til jer, der har ydet en stor indsats for korpset, men som nu har valgt at gå på “pension” –
for nogle af jer heldigvis kun midlertidigt. I skal vide, at vi alle er enormt taknemmelige for jeres indsats, og at I har været med til at gøre os alle en smule bedre.
2021 var et år, hvor vi endnu engang beviste, at vi som spejdere er klar på enhver udfordring, der møder os – og at vi stadig er yderst aktuelle som bevægelse. Tak for at I alle bidrager til at gøre verden til et lidt bedre sted.
På vegne af Korpsrådet,
Mikkel og Jakob
Spejderchefer