Så er det lidt over en uge siden, at jeg landede i Kastrup Lufthavn. En uge siden, en oplevelse som man aldrig glemmer sluttede. En uge siden at næsten tre uger med vilde oplevelser sluttede. Men hvis vi tager det hele fra starten.

Mit navn er Karoline Johansen Bundgaard, og jeg er spejder og fører i Østhimmerland Vaarst Kreds. Jeg deltog i Verdensjamboreen i West Virginia i USA, som deltager i Trop Leverpostej. Den her Jamboree har jeg set frem og glædet mig til siden den sidste Verdensjamboree i Japan. Der deltog der nemlig en fra min kreds, og som bonusinfo kan jeg da lige fortælle at han også var med den her gang. Faktisk var vi fire fra min kreds. To som deltagere og to som IST’ere.

Jeg fløj fra Kastrup Lufthavn den 17. juli direkte til New York, hvor jeg skulle være på rundrejse de første dage. At være i New York var en helt fantastisk oplevelse. Man siger at USA er stort, og hvis man virkelig gerne vil opleve det, så kan jeg da kun anbefale at tage til New York, for der er alting bare større. Fra den danske side var der tre rundrejser inden selve Jamboreen. En naturtur i North Carolina, en historietur i Washington og så en shoppingtur i New York. Det blev promoveret som en shoppingtur, men det var ikke kun shopping. Der var meget fritid/shoppingtid, men der blev også brugt meget tid på seværdigheder. Jeg føler at jeg har set det jeg skulle se, når man har været i New York. Tur på Tourbus rundt i hele New York, Frihedsgudinden, Empire State Building, American Museum of Natural History, Brooklyn Brigde, Ground Zero, Times Square + det løse.

Så ankom vi til lejren. Min trop skulle bo i Basecamp Bravo. Lejren var delt i Basecamps fra A-F, med navne fra det Fonetiske alfabet. Dagen efter vi ankom skulle der være åbningslejrbål. Jeg havde den ære at blive udvalgt til at gå med den danske fane. Det er sådan, at en fra hvert land går ind med sin fane, i starten af lejrbålet. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, at få lov til at repræsentere sit land. Og nu var det jo Nordamerika som var værter, så selvfølgelig fik man et mærke for at gøre det. Det skal lige siges at det jo ikke kun var USA som var arrangør, men også Canada og Mexico.

Hver dag var der aktiviteter i massevis. Klatring, Ziplines, Vandaktiviteter, Skydning, Mountainbike og BMX og en masse mere. Udover det var der en masse ”stille” aktiviteter, som man blandt andet kunne få mærker for. Der var for eksempel et Nordisk mærke.

En dag på lejren var der det man kan kalde “kulturdag”. En dag hvor man går rundt og møder hinandens kulturer. Det var min personlige favoritdag. Jeg har mødt så mange mennesker fra så mange forskellige lande, rundt omkring i hele verden. Smagt mad, leget lege og lært et ord eller to. Om aftenen på kulturdagen, var der et stort lejrbål, ligesom åbningslejrbålet, og selvfølgelig også et afslutningslejrbål. De her lejrbål var der virkelig gjort noget ud af. Droneshow, Broadway der sang Disney, kæmpe fyrværkerishow, dansere, Pentatonix, kendte talere osv.

Et ord som jeg vil sige er en utrolig væsentlig del af Jamboreen, er Fællesskab. Fællesskabet i ens egen trop, og fællesskabet med mennesker fra andre lande. Jeg er kommet hjem med nye bedste venner. Nogle fra udlandet, andre fra Danmark. Man har lige pludselig fået venner fra udlandet, på grund af et helt tilfældigt møde. Jeg tror også, at det har været sådan en god tur på grund af fællesskabet i troppen. Det er alle sammen nogle jeg har lyst til at se og snakke med igen.

Fredag den 2. august klokken 7:15 kørte vi fra lejren i West Virginia mod lufthavnen i Washington. Den 3. august klokken 7:15 landede vi i Kastrup Lufthavn. Her blev vi modtaget af forældre og leverpostejmadder.

Det har været en helt fantastisk rejse. Så mange minder og spejdervenner som man ikke ellers ville have mødt. Jeg kan kun anbefale alle at tage med om fire år til Korea. Tag med på verdens fedeste spejderlejr. Jeg er i hvert fald klar om fire år.