I årene fra 1949-50 blev korpsenes første rigtige landspatruljekonkurrence under navnet “Øksefejden” afviklet. Nogle af opgaverne for samtlige deltagende patruljer var at fremstille et terrænbord over de danske baptisters missionsfelt, samt fremstille en scrapbog over missionsarbejdet i Urundi (nuv. Burundi). Allerede tidligt har arbejdet i Afrika haft en naturlig placering i vore korps.

Sommeren 1951 udkom “Spejderdage”, korpsenes nye spejder- håndbog, udarbejdet af H. C. Barkan. Det var en længe imødeset begivenhed, og bogen blev da også modtaget med begejstring i alle kredse. Det var – og er – et uovertruffent pletskud.

Fra den 27. juli til den 10. august 1953 afvikledes i umiddelbar forlængelse af hinanden korpsenes tredje store lejre i Dronninglund Storskov. Det var rigtige spejderlejre i et prægtigt terræn og et udfordrende vejr. Samtidig afsluttede Barkan 7 års tjeneste som korpssekretær, og korpsets arbejde måtte nødvendigvis lægges en del om, og en mængde aktiviteter og ansvarsområder blev uddelegeret til korpsrádets medlemmer. Siden da har man i korpsrådet haft stor glæde af et omfattende og gennemført udvalgsarbejde.

Siden 1948 havde begge korps søgt at få international anerkendelse, men tidligt stod det pigespejderne klart, at de måtte have deres egen kvindelige korpschef, hvis de ville gøre sig noget håb om anerkendelse i pigespejdernes verdensforbund (WAGGGS). Som deres første korpschef valgte pigerne Grethe Grarup, kredsfører i Tølløse, og med henblik på de opgaver, som skulle løses i årene fremover, kunne pigerne ikke have truffet noget bedre valg. Mens drengene havde store vanskeligheder med at komme igennem med deres ønsker hos Det Danske Spejderkorps og KFUM-spejderne, lykkedes det pigespejderne i 1956 via en associering til KFUK-spejderne at opnå international anerkendelse. Desværre trak det længe ud med en anerkendelse af drengespejderne.

I 1954 gik et længe næret ønske i opfyldelse, da det første fælles landsblad “Spejdernyt” så dagens lys, og 2 år efter, i 1956, fik også førerne deres eget blad “Førernyt”, der ikke blot fungerer som et meddelelsesblad fra korps til fører, men også i kraft af sin leder og sit instruktive stof er til inspiration for mange. Samme år fødtes spejdernes egen sangbog “Spejdersange”. Den var god, den var velskabt, og den blev brugt.

Året 1955 var jubilæumsår med jubifejder, jubilæumsførerstævne og jubilotteri, men bedst af alt var korpsenes egen gave til dem selv: ØKSEDAL. Efter megen søgen fandt vi stedet, vi havde drømt om, 15 tdr. land pragtfuld himmerlandsk natur med hede, lyng, bakker og træer, et skønt stykke Danmark, som gennem årene blev stedet, hvor førere hentede inspiration og ny viden.

I 1958 var Øksedal parat til at modtage de første korpslejre på egen grund, og hvad var mere naturligt end at kalde dem Kimbrerlejre. Vi fik bekræftet, at her var det ideelle sted, også til større lejre. I 1959 gik M. C. Andersen af efter 11 år som korpschef, og drengespejderne valgte med stort flertal H. C. Barkan som ny korpschef.