Kirstine i Rwanda

19.03

I denne uge er Kirstine fra Holbæk- og RegstrupSpejderne i Rwanda med Spejderhjælpen

oprettet af webredaktion

'Uddannelse for alle' er Spejderhjælpens projekt i Rwanda fra 2016-2018. Projektet støtter rwandiske børn med handicap og giver dem blandt andet mulighed for at gå i skole.

I forbindelse med projektet har Spejderhjælpen i denne uge sendt 5 unge spejdere til Rwanda i en uge. Én af dem er baptistspejderen Kirstine.

Hun skal sammen med de 4 andre se, hvordan Spejderhjælpen bruger de penge, som de 5 danske korps har samlet ind. I løbet af turen skriver de om deres oplevelser på Spejderhjælpens blog: spejderhjaelpen.dk/rwandablog.

Du kan også følge Kirstines tur på Spejderhjælpens Facebook og på vores Instagram-profil

I 2016 samlede Baptistspejderne mere end 50.000 kr. ind til 'Uddannelse for alle' - både gennem de enkelte spejderes arbejde og gennem 'Gaver der gavner'.