Hvorfor være spejder?

15.02

Bibi har taget det næste skridt for at finde ud af, hvad hun skal svarer, når andre spørger, hvorfor hun er spejder. Denne gang med hjælp fra spejderne i Jerup.

oprettet af webradaktionen

En positiv stemme lyder fra Jerup Kreds, hvor 10 tropsspejdere er samlet omkring bålet d. 15. november. Der i mørket sidder de og laver jordbærmarmelade og arme ridder. De får stillet spørgsmålet ”Er det sjovt at være med i Jerup Kreds?” Enslydende svarer de JA!.
Ligeså er de enige om, at sådan noget som bål, morse, knob, spejderweekender, spejderlejre og at bygge sofaer med rafter, er vildt sjovt.

Jerup fik i august 11 nye spejdere, tre af dem blev spurgt ”Hvad var det, der fik jer til at være spejder?” Svaret lyder: ”På grund af sammenholdet, det er sjovt og vi laver altid forskellige ting.” De tre spejdere vil gerne lære at kunne klare sig i naturen og lære om naturen. Bål, knob og besnøringer står selvfølgelig også højt på listen.

Men noget de helt sikkert vil være som spejder, er en som hjælper alle andre.

Hvis vi så bevæger os til nogle der har været med i lidt længere tid. Et søskendepar der har været med i 6 og 7 år. De får også stillet spørgsmålet ”Hvorfor er I spejdere?” De svare med ”Spejder er sjovt, hyggeligt og lærerigt. Du får en masse nye venner. Der er medbestemmelse og god mad.”

En anden der har været med i 5 år svare til samme spørgsmål ”Jeg kan li’ alt! Og jeg har lært at være ude i mørke.”

Vi siger ”En gang spejder altid spejder” og det holder stik med en der var med i Jerup kreds fra 2011 til 2013, som så er kommet tilbage igen. ”Hvorfor kom du igen?” ”Vennerne, jeg vil gerne lære om bål, overlevelse, mere om naturen og at være i den.”

En afsluttende konklusion fra mig? Har jeg nogen…. nææ, ikke rigtigt.

Men jeg har lært, at nogle gange har spejdere fra trop og under, de bedste forklaringer og svar, og så kan jeg reflektere nok så meget, men de vil stadig have et bedre og simplere svar på ”Hvad er spejder?” end jeg ville.

 

Så spørg mig ikke hvad spejder er, for jeg leder stadig efter svaret. Men jeg ved, at spejder er noget du er, ikke noget du går til.

 

Hvis du også har en lille fortælling eller historie, så skriv en mail til

 

Historien@dbs.dk